|
|
|

05/05 2023 75 år
Den 15/6 2006 fyldte advokat A. G. Lundemose, Bjørnøvej 15, Bønnerup, 75 år. Fødselaren, der er lærersøn fra Herslev på Sjælland, var fuldmægtig i Holbæk og Silkeborg, inden han 1964 ankom til Grenaa.

|
Her begyndte han sin advokatvirksomhed med at hænge et skilt på døren. Det blev siden til en af byens respekterede virksomheder - fra 1991 under navnet Advokaterne i Nørregade. Med møderet for Højesteret og som beneficeret advokat havde Lundemose strafferetssager og erhvervsklienter som sine faglige præferencer. Men mon ikke hans kæreste arbejde - som meget kunstinteresseret - var jobbet som advokat for Franciska Clausen og siden formand for hendes fond! Også i kommunalpolitik har Lundemose en årrække taget en tørn- for partiet Venstre i Grenaa Byråd. Sidste år udnævnte Grenaa Golfklub ham til æresmedlem - i påskønnelse af hans indsats som en af klubbens pionerer og dens første formand gennem 13 år. Da man begyndte i 1981, var der ikke megen forståelse for, at byen savnede en golfbane! Man begyndte i en lade! Siden overlod byrådet klubben byens gamle losseplads...! Det er i dag blevet til en særdeles velkørende klub med 800 medlemmer. Som kan prale med at have landets smukkeste (fhv.) losseplads! Det sidste Lundemose som advokat slap var vindmøllerne på Bønnerup Havn. For herude bor han. Gennem mange år har sommerhuset Havbakken i Bønnerup, været favoritstedet, som blev gjort til helårsbolig adskillige år, før Lundemose gik på pension som 70-årig.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|