|
Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har besluttet at fortsætte med de temamøder, som medlemmerne holdt i tiden op til sammenlægningen.
Temamøderne foregår i forbindelse med et kommunalbestyrelsesmøde, og det første finder sted 6. februar 2007 kl. 12.30 til 15.15. Møderne er lukkede for offentligheden.
Temamøderne giver medlemmerne en orientering på konkrete områder, så alle 27 politikere får et ensartet, overordnet grundlag.
Fire emner er på tapetet på tirsdag på Norddjurs Rådhus i Grenaa. Det drejer sig om sundhedspolitik, venskabsbyer, lokale aktionsgrupper og udbud af madproduktion. Direktørerne Keld Overgaard Jensen, Kenneth Koed Nielsen og Peter Hjulmand Nielsen (2) orienterer om de enkelte punkter. |