Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

26-årig kvinde fra Dråby sigtes for drabsforsøg!

En 26-årig kvinde fra Dråby er blevet varetægtsfængslet som sigtet for drabsforsøg mod sin 41-årige samlever.

26-årig kvinde fra Dråby sigtes for drabsforsøg!
Af Mogens Q. Sloth
En 26-årig kvinde fra Dråby er blevet varetægtsfængslet som sigtet for drabsforsøg mod sin 41-årige samlever.

Dramaet fandt sted i deres fælles hjem i Dråby søndag den 28. januar om eftermiddagen.

Under et skænderi blev den 41-årige mand stukket med en kniv i halsen og på skulderen, og hans samleverske sigtes for at have ført kniven.

Politiet ønsker ikke at oplyse, hvad der ligger bag knivdramaet udover, at der er tale om interne uoverensstemmelser og samlivsproblemer.

I første omgang lød meldingen, at den 41-årige mand var kommet alvorligt til skade, men det viste sig ikke at være så slemt. Han blev kørt til behandling på Århus Sygehus, hvorfra han kunne udskrives et par dage efter. Den 26-årige kvinde blev anholdt af politiet og senere fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers. Her blev hun varetægtsfængslet for to uger. Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre af hensyn til politiets videre efterforskning. Politiet mangler endnu nogle afhøringer i sagen.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam