|
|
|

05/05 2023 Hoed Kro genåbner med ny ejer
Et energisk ungt par er nu klar til at genåbne den traditionsrige Hoed Kro i Balle. Kok Ryan Simonsen har købt den gamle hæderkronede kro af Emma Laursen, og han vil drive den sammen med sin kæreste, studerende Ditte Kirkegaard. De er begge 24 år og bor i Trustrup.
Hoed Kro genåbner med ny ejer Af Mogens Q. Sloth Et energisk ungt par er nu klar til at genåbne den traditionsrige Hoed Kro i Balle. Kok Ryan Simonsen har købt den gamle hæderkronede kro af Emma Laursen, og han vil drive den sammen med sin kæreste, studerende Ditte Kirkegaard. De er begge 24 år og bor i Trustrup. |
| |
Hoed Kro genåbner torsdag den 1. marts, hvor alle gæster, der møder op, vil blive budt på et glas vin. Den nye ejer, Ryan Simonsen, stammer fra Balle, og med købet af Hoed Kro er en gammel drengedrøm gået i opfyldelse for ham.
– Lige siden drengetiden i Balle har jeg haft et ønske om engang at blive ejer af Hoed Kro, og da jeg altid gerne har villet være selvstændig, og kroen var sat til salg, slog jeg til, fortæller Ryan Simonsen.
Emma Laursen har ejet kroen siden 1988, og den har været til salg i et par år. Mandag den 15. januar begyndte Ditte Kirkegaard og Ryan Simonsen at snakke om, at tiden var inde til at blive selvstændige, og kun 11 dage efter, fredag den 26. januar, var købet af kroen en realitet.
|
Kok Ryan Simonsen har købt Hoed Kro, som han vil drive sammen med sin kæreste, markedsføring-studerende Ditte Kirkegaard. Her ses det nye værtspar uden for den 150 år gamle kro sammen med deres halvanden år gamle Golden Retriever, »Eddie«. | Positiv respons
– Det rygtedes meget hurtigt i lokalbefolkningen, at vi havde købt kroen, og vi har kun mærket en positiv respons. Folk er glade for, at der er kommet nye ejere, og flere ældre kvinder fra byen har allerede været her med blomster, fortæller Ditte Kirkegaard og Ryan Simonsen.
De oplyser, at de især vil satse på selskaber, og der er allerede kommet 10 bestillinger fra selskaber i forbindelse med familiefester, der skal fejres. Således er de fleste dage i april og maj allerede optaget. | |
– Det er gÃ¥et over al forventning her i starten, siger værtsparret, der i den seneste mÃ¥ned sammen med familien har haft travlt med at male, slibe gulve - ja, i det hele taget shine det hele op, sÃ¥ kroen kan være klar til genÃ¥bningen pÃ¥ torsdag.
|
Det nye værtspar på Hoed Kro, Ditte Kirkegaard og Ryan Simonsen, i kroens restaurant, hvor der allerede er godt booket op med selskaber i foråret. | Balle ligger på Marguerite-ruten
Udover selskaber og mad ud af huset håber værtsparret på, at mange fra Grenaa og Ebeltoft vil lægge vejen forbi. De glæder sig også til sommersæsonen, hvor de regner med, at mange turister på Djursland vil kigge ind. Balle ligger på Marguerite-ruten, og har nogen brug for en overnatning, kan kroen også klare det. Der er seks værelser.
Som uddannet kok vil Ryan Simonsen naturligvis operere i køkkenet, mens Ditte Kirkegaard vil servere og tage sig af gæsterne. Desuden vil hun klare alt det administrative.
Køkkenet vil være åbent onsdag, torsdag og fredag aftener og lørdag-søndag fra middag. Det nye værtspar vil klare det meste af arbejdet selv bortset fra weekender, hvor der bliver personale på til selskaber. Stegte ål - men kun på bestilling
Den 150 år gamle Hoed Kro har udover ægte dansk krohygge i mange år været kendt for servering af stegte ål, og det vil det nye værtspar også have på menuen, men kun på forudbestilling fra mindre eller større selskaber. Den nye ejer, Ryan Simonsen, er som nævnt fra Balle og blev for godt tre år siden uddannet som kok på Hotel Ebeltoft Strand. Siden har han arbejdet som tjener på flere kroer på Djursland og på Mols-Linien.
Ditte Kirkegaard er fra Grenaa og blev i 2002 HF-student på Grenaa Gymnasium. Herefter havde hun forskellige job, inden hun begyndte at læse markedsføring på Erhvervsakademiet i Randers. Denne uddannelse tager hun som et selvstudium over internettet, og hun mener, at hun godt kan få tid til studierne ved siden af værtsrollen på Hoed Kro.
Det nye værtspar har sat deres hus i Trustrup til salg, idet de regner med at bosætte sig på kroen, når den har fået den nødvendige renovering.
Hoed Kro blev opført i 1857, og har gennem årene haft mange ejere og forpagtere. En af de mest kendte ejere var Villy Falck Hansen, der havde en stor cykelsportskarriere. Han satsede på at gøre kroen til et mødested for egnens lystfiskere, men uden større held. |
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|