|
I 1880’erne skiftede "Djursgaarden" ejer, og den nye ejer var ikke interesseret i at holde fugleskydning. Dette medførte, at selskabet opløstes.
I 1907 fik en kreds senior-gymnaster vækket en hensovende forening til live, og 20. juni 1907 stiftedes Grenaa Fugleskydningsselskab af 30 interesserede. Det årlige højdepunkt var naturligvis fugleskydningen den anden onsdag i juli, hvor den obligatoriske påklædning er mørk blazer, lyse bukser og stråhat. Den første bestyrelse
Foreningens første formand var garver Wilh. C. Petersen, direktør N. Jensen Lyngsøe var viceformand, købmand Emil Bang kasserer, købmand Hartmann Sørensen sekretær og Alf Wichmann. Man er i besiddelse af protokoller helt tilbage fra starten i 1907.
I 1958 opstod der tvivl om, hvorvidt selskabet kunne fortsætte på grund af manglende deltagelse. Til gengæld var der i 1974 så stor interesse for at være med, at kommende medlemmer måtte sættes på venteliste.
Fugleskydningsselskabets formand, Niels Buur, oplyser, at fra starten i 1907 foregik fugleskydningen i Kalkbakkerne på nordstranden. I 1916 blev skydningen forlagt til en plads syd for Grenaaen, men i 1923 var man tilbage på nordstranden. Forbud mod skydning under krigen 1940 – 1945
Niels Buur fortsætter sin historiske beretning:
Fugleskydningerne blev ikke berørt af første verdenskrig, men ved tyskernes besættelse i 1940 blev der forbud mod skydning, og den sædvanlige fugleskydning kunne derfor ikke holdes. Rifler og salonbøsser var afleveret til politiet.
Dog mente bestyrelsen, at man ikke kunne undvære en sådan festdag. Derfor arrangerede man skydning i Pavillonen, og der blev skudt med luftbøsser til skiver. Om aftenen var der musik og dans sammen med skydebrødrenes damer.
I 1945 var man tilbage på nordstranden, hvor der blev skudt med lånte rifler. Klage fra turist
I 1954 klagede en nidkær turist til politiet, idet han fandt fare ved skydningen. Dette fik politiet til i 1955 at flytte skydepladsen længere ind mod havnen, men i 1956 foregik skydningen atter i vante omgivelser.
Ved 25 års jubilæet i 1932 var der 80 til frokost og festmiddag for 100 skydebrødre med damer på Badehotellet om aftenen. 40 års jubilæet blev fejret på samme måde.
Ved 50 og 60 års jubilæerne holdtes reception i Pavillonen og en fest med damer om aftenen på Hotel Dagmar. Ved 70 års jubilæet var der reception på Hotel Dagmar og aftenfest i Pavillonen. 75 års jubilæet i 1982 blev markeret med en reception i Pavillonen. Ved 90 års jubilæet i 1997 blev skydebrødrene med damer inviteret på udflugt i det grønne og efterfølgende middag og dans på Hoed Kro. En fugl af træ
Grenaa Bladet har også gravet lidt i historien for at finde ud af, hvad fugleskydning egentlig er, og hvordan den er opstået.
Det er, som de fleste ved, ikke en jagt på flyvende vildt, men en gammel traditionspræget idræt, hvor der skydes til en udskåren fugl af træ, som er beslået med diverse jernbeslag. Beslagene skal nedskydes i en bestemt rækkefølge, og hver nedskydning udløser en gevinst til skytten.
Den, der skyder den sidste plade ned, brystpladen, bliver fuglekonge.
Skydningen foregår fra en skydebuk, hvor skytterne efter rækkefølge bringer geværet i fast anlæg og skyder til det beslag, man er nået til på fuglen. Skydeafstanden er som regel ca. 35 meter. Startede i Frankrig i 1200-tallet
Fugleskydning blev formentlig opfundet i Frankrig i 1200-tallet og bredte sig herfra til andre lande.
Dengang kaldte man denne idræt for papegøje-skydning, og det er herfra, at udtrykket "at have skudt papegøjen" stammer. Våbnene var da bue eller armbrøst. I 1300-tallet var papegøje-skydningerne nået til Danmark.
Fra første færd var fugleskydningsselskaberne organiseret som lav, der skulle tjene til at fremme forsvarsviljen og forsvarsevnen hos borgerne i datidens købstæder. Efterhånden mistede de deres militære betydning og blev i højere grad selskabelige foreninger for byernes bedre borgerskab.
I Danmark var fugleskydningen på retur i 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet, men med skyttesagens opkomst i midten af 1800-tallet blomstrede skytteforeninger op overalt, og mange begyndte at holde årlige fugleskydninger.
Det er en rest af denne mere folkelige fugleskydning, der lever videre, og som i det moderne samfund er blevet til en aktivitetsdag med hyggeligt og kammeratligt samvær, hvor der knyttes mange kontakter. |