|
|
|

05/05 2023 Indvielse af Banestien mellem Auning og Allingåbro
Pump cyklen, snør vandrestøvlerne eller find løbeskoene frem og vær med til at indvi Banestien på festlig vis lørdag den 21. april 2007. Indvielsen sker i samarbejde mellem Auning Handelsstandsforening, Allingåbro Handelsstandsforening og Norddjurs Kommune. Arrangørerne håber, at rigtig mange har lyst til at deltage.
| Nyheder | |
Indvielse af Banestien mellem Auning og Allingåbro
Pump cyklen, snør vandrestøvlerne eller find løbeskoene frem og vær med til at indvi Banestien på festlig vis lørdag den 21. april 2007. Indvielsen sker i samarbejde mellem Auning Handelsstandsforening, Allingåbro Handelsstandsforening og Norddjurs Kommune. Arrangørerne håber, at rigtig mange har lyst til at deltage. | |
Mange har allerede et stykke tid motioneret på den fire kilometer lange Banesti, men nu sker den officielle indvielse, hvor borgmester Torben Jensen klipper silkesnoren i de to byer, der forbindes af stien.
Snoren klippes i Auning kl. 10.30, hvorefter børn, unge og ældre kan sætte i gang. Kl. 11.00 vil Torben Jensen være parat til endnu et klip i Allingåbro.
Kl. 12.00 mødes deltagerne midtvejs til en lille forfriskning, og her vil der også blive trukket lod om to cykler. Cyklerne er i dagens anledning doneret af de to handelsstandsforeninger. Ved startstederne udleveres lodsedler til konkurrencen. |
Foto: Norddjurs Kommune | |
Efter forfriskningen kan deltagerne fortsætte lørdagsturen på stien, men kan også vælge hjemtransport til Allingåbro eller Auning med veteranbus, som Djursland for fuld Damp stiller til rådighed. Djursland er stiernes land
Banestien blev en realitet, da baneskinnerne på strækningen blev taget op i efteråret 2006. Men det stopper ikke her. Norddjurs Kommune ser Banestien som første etape af et sammenhængende stisystem mellem Auning, Allingåbro, Gl. Estrup og vådområderne omkring Gl. Estrup, ligesom man håber i fremtiden at kunne videreføre stien fra Auning til Pindstrup og Ryomgård.
I forbindelse med indvielsen af Banestien opsætter Norddjurs Kommune skilte på centrale steder, så det bliver let at finde ind på stien også for folk, der ikke kender lokalområdet i forvejen.
Indvielsen af stien starter i Auning fra P-pladsen ved Sundhedshuset lørdag den 21. april kl. 10.30 og fra Broagervej i Allingåbro kl. 11.00. |
Kilde: Norddjurs Kommune
sof
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|