|
I et samarbejde mellem Syd- og Norddjurs Kommuner, Destination Djursland og de lokale forsamlingshusbestyrelser arrangeres en række kulturelle arrangementer i forsamlingshusene på Djurs- land i efteråret 2007.
Der er en projektkoordinator, Bo Jacobsen, der er behjælpelig med de praktiske ting, og Syd- og Norddjurs Kommuner støtter op om arrangementet ved at sørge for at en folder med arrangementerne bliver husstandsomdelt, at der løbende bliver annonceret om arrangementerne, og at der gives mulighed for at stille mindre underskudsgarantier til de enkelte arrangementer.
Indholdet af arrangementerne er forskellige – afhængig af det enkelte forsamlingshus’ egne ønsker - og kan være en spændende foredragsholder, teater, levende musik og meget andet. Fællessang og kaffedrikning er ogsÃ¥ en vigtig del af konceptet.
Formålet er at styrke forsamlingshusenes funktion som kulturelle samlingssteder.
På mødet er det vigtigt, at de repræsentanter, der er til stede, har mandat til at give en accept af, at deres forsamlingshus deltager i Liv i forsamlingshusene 2007. Konkrete aftaler om arrangementet, tidspunkt, indhold m.m. sker på et senere tidspunkt, når Bo Jacobsen kontakter de deltagende forsamlingshuse.
På mødet vil Bo Jacobsen orientere om betingelserne for medvirken. Hvis I ikke har mulighed for at deltage i mødet, men alligevel ønsker at være med i projekt Liv i forsamlingshusene, bedes I senest den 23. april 2007 give en tilbagemelding til Bo Jacobsen (tlf. 8638 7515). |