Tirsdag d. 24. april mødes knap 200 børn fra Randers og Djursland for at deltage i det traditionelle korstævne, der i år bliver afholdt på Allingåbroskolen.
 Billederne viser et par situationer fra sidste års stævne.
|
Skolekorene fra de 8 skoler i korsamarbejdet skal synge 10 sange fra: »Odysseus - en fabelagtig søfærd«, et korværk af Anne Grethe Severinsen. Her er spændende historier om grufulde uhyrer, lokkende sirener, rasende guder og modige helte - og musikken hertil spænder over mange forskellige genrer, bl.a. rock og reggae og rap.
Børnene har øvet på sangene vinteren igennem, og på selve dagen mødes de ved middagstid for at øve hele eftermiddagen og slutter med at give en brag af en koncert om aftenen. Koncerten bliver holdt i Allingåbroskolens boldspilssal, og der er gratis adgang for alle interesserede.
Kilde: Grenaa Bladet
sof