”Himlen er pÃ¥ Jorden” er den optimistiske titel pÃ¥ maj mÃ¥neds udstilling i Ørum Aktivcenter.
Udstillingen, som viser værker af maleren Rikke Koch, kan ses i centrets åbningstid i perioden 3. til 31. maj, 2007.
Rikke Koch er født i København, hvor hun i mange år drev selvstændig virksomhed inden for boligindretning. I 90`erne blev hun stærkt interesseret i det alternative og tog en række uddannelser inden for dette felt, bl.a. som akupunktør, samtaleterapeut og meditations-og kommunikations- lærer. Desuden har hun i en periode arbejdet som offerrådgiver for Røde Kors.
Rikke har rejst over det meste af verden, men har et specielt forhold til Ægypten, hvor hun har opholdt sig meget, hvilket også kan ses på flere af hendes billeder.
For 3 år siden flyttede hun til Djursland, og hun siger selv, at hun i den smukke natur finder et paradis, hvor sol, måne og stjerner giver hende inspiration til at filosofere, digte og male.
Rikke Koch maler både akryl og olie og hun har tidligere udstillet på Den blå Station, Grenaa Rådhus og Galleri Lisco.
Udstillingen er arrangeret af Nr.Djurs Kunstforening.
Kilde: Lars Jørn Larsen - Nr.Djurs Kunstforening
sof