Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Mastrup Lysstøberi ligger ved Voldby!

På adressen Borupvej 5 ved Voldby finder man et nyetableret lysstøberi med tilhørende butik. Kvinden bag lysstøberiet hedder Tine Høgh. Hun er 27 år gammel og kommer oprindeligt fra Mastrup ved Ørum - deraf navnet: Mastrup Lysstøberi.


Når hun pludselig er havnet på Borupvej 5 ved Voldby, så hænger det sammen med, at hun her er flyttet ind hos kæresten. Her har hun indrettet støberi og butik i en staldbygning, og herfra sælger hun håndstøbte og hånddyppede kvalitetslys indenfor kategorierne stearin-lys, fyrfadslys og kuglelys - og det i alle mulige farver, former og størrelser.
Åbningstiden er begrænset, da hun ved siden af arbejdet med butik og lysstøberi også skal passe et arbejde som tjener på Hotel Ebeltoft Strand. Så Mastrup Lysstøberi har kun åbent på tirsdage fra kl. 16.00-20.00 og lørdage fra kl. 10.00-14.00. Borupvej ligger cirka 500 meter før man rammer Voldby fra Grenaa-siden. Det vil sige, at man kører fra Grenaa mod Voldby ad Dolmervej. Nogle få hundrede meter før man kører ind i Voldby skal man dreje skarpt til højre ad Borupvej. Her følger så yderligere en halv kilometers kørsel inden man skal dreje fra mod nr. 5, hvor man altså kan finde Mastrup Lysstøberi.
Tine Høgh startede med at lave hjemmelavede stearinlys for cirka 5 år siden, og det er så en interesse, der er vokset og vokset lige siden. Maskinen, der er installeret i staldbygningen, er hentet i Silkeborg, og her fulgte der et pænt stort lager med i købsprisen, så Tine Høgh har faktisk et rigtigt stort udvalg af lys. Der er tale om en rigtig god kvalitet med en lang brænde-tid, fordi hun bruger ungarsk parafin med hærder i - netop for at sikre en lang brænde-tid.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam