Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Dramatisk dag i Fjellerup - bil bragede ind i grillbar

Det blev en søndag formiddag med masser af dramatik, som beboerne og sommerhusgæsterne ved Fjellerup Strand sent vil glemme: En bil bragede ind midt i en grillbar, jagt på to flygtende mænd fra bilen, biltyveri hos et ældre ægtepar og sluttende med i alt tre anholdelser.

Jo, der var meget, der optog sindene hos folk i Fjellerup og omegn søndag den 15. april.
Det hele startede kl. godt 9.00, da en bil kørte med høj fart ad Fælledvej. Ud for campingpladsen mistede føreren kontrollen over bilen - en ældre Ford Granada, der kørte gennem et hegn og ind i grillbaren over for Hestehaven Camping. Ingen af de to personer i bilen kom noget til, men der skete meget store skader på grillbaren.
De to personer i bilen, en 32-årig mand fra Ørsted-egnen, der førte den, og en 17-årig mand fra Allingåbro-egnen, kravlede ud af den stærkt beskadigede bil og stak af. Først sammen og kort efter hver for sig. Den 17-årige blev hurtigt pågrebet af lokale beboere og overgivet til politiet.

Takkede for tillid med et biltyveri
Den 32-årige henvendte sig til et ældre ægtepar i et nærliggende sommerhus. Han påstod, at parrets bil holdt i vejen udenfor og spurgte, om de kunne flytte den. Parret bad den 32-årige om selv at flytte bilen, og han fik udleveret nøglen. Han takkede for tilliden ved at fortsætte flugten i ægteparrets bil, men nåede ikke langt i den stjålne vogn. For enden af Klitvej ved Bøsholmstien kørte han i grøften og flygtede så til fods videre i sommerhusområdet.
Ved 10.30-tiden - godt en time efter det første uheld - blev den 32-årige fanget af lokale beboere efter en lang jagt og kort efter udleveret til politiet. Ingen af de to anholdte var påvirkede.

Grebet af panik
Ved afhøringen forklarede den 32-årige, at det første uheld ved grillbaren skyldtes, at hans bil gik i stykker og »nærmest løb løbsk«. De undskyldte deres flugt med, at der gik panik i dem på grund af det voldsomme uheld, og fordi vidner jagtede dem.
Den 32-Ã¥rige vil blive sigtet for uheldet med grillbaren, flugt fra uheldsstedet og biltyveri.
Alt, imens disse dramatiske begivenheder udspillede sig, havde en spritbilist forvildet sig ind i samme område. Efter at være blevet forfulgt af en politipatrulje blev den pågældende stoppet på Fælledvej, som var spærret på grund af den forulykkede bil i grillbaren. Den sigtede, der fik udtaget en blodprøve, er en 22-årig mand fra Fjellerup-egnen.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam