Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

To sigtes efter uheld med ulovligt fyrværkeri

En 41-årig mand og en 15-årig dreng sigtes nu af politiet for overtrædelse af fyrværkeriloven efter de to fyrværkeriuheld, der skete søndag 15. april i Hornslet, og som vakte et vældigt postyr i byen.
Det var et restlager fra en ulovlig fyrværkeri-import fra Tyskland, der førte til, at en mand og en dreng kom til skade, da to kanonslag gik af.


Af Mogens Q. Sloth

De to kanonslag var fusere, der blev samlet op i en park i Hornslet. Det første uheld skete ved 9.30-tiden. En 36-årig mand fra Degnevænget Hornslet kom slemt til skade med sine øjne, da han tog fat i en fuser, som hans søn havde taget med hjem.
Ved middagstid fik en otte-årig dreng skader i hænderne, da en fuser gik af, mens han holdt den. Han havde samlet fuseren op i en park ved Birkevej i Hornslet. Forinden henvendte drengen sig i et nærliggende kiosk for at høre, om der var tale om fyrværkeri. Personalet bad ham gå ud, og kort efter hørte man i kiosken et stort brag lige i nærheden. Efter at være behandlet af en udrykningslæge på stedet blev han i ambulance kørt til Århus Sygehus, hvor han måtte opereres i en hånd.

Bombehunde og advarsler i radioen

Politiet sendte en hundepatrulje og sprængstofhunde til området i Hornslet.
Samtidig blev der sendt advarsler ud i radioen om de farlige kanonslag. Efter at have hørt dette i radioen blev det for meget for en 15-årig dreng, der gik til bekendelse over for sin mor og fortalte, at han havde været med til at affyre kanonslag. Politiet blev kontaktet og den 15-årige afhørt.
Senere fandt politiet frem til den 41-årige mand fra Horn-slet, som erkendte, at han kort før årsskiftet havde købt et parti på 25 kanonslag i Tyskland. Dem havde han ikke alle fået affyret nytårsaften. Hans 14-årige søn fik om søndagen fat i seks kanonslag og gik sammen med den 15-årige kammerat rundt i Hornslet for at fyre dem af. Kun to eksploderede, som de skulle. To efterladte fusere forårsagede senere de nævnte læsioner på den otte-årige dreng og den 36-årige mand. De to sidste fusere blev fundet og overgivet til politiet. En af dem lå på en græsplæne ved en villa på Tendrup Møllevej.
Den 14-Ã¥rige er ikke blevet sigtet, da han er under den kriminelle lavalder.
Den 41-årige mand og den 15-årige dreng står til større bøder for overtrædelser af fyrværkeriloven i forbindelse med det ulovlige fyrværkeri og omgangen med det.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam