En engelsk-talende mand foretog tirsdag ulovligt dørsalg hos flere private i Ryomgård.
Ifølge anmeldelsen til politiet forsøgte manden at sælge billigt tøj af det ellers dyre mærke Armani. Politiet formoder, at der er tale om kopi-produkter eller tyvekoster. Det lykkedes ikke for patruljen at finde manden.
Vicepolitikommisssær ved Grenaa Politi, Ken Glavind, siger, at manden skal stoppes i sine ulovligheder.
- For det første er dørsalg forbudt, og for det andet kan folk risikere at blive sigtet for hæleri ved at købe billige varer, som måske er stjålet, siger politichefen.
Kilde: Grenaa Bladet
sof