|
Højdepunkter fra 79 års forestillinger
Zirkusdirektør Søren Østergaard og hele holdet bag er efter 5 års pause klar med endnu en omgang forrygende Zirkus Nemo Galla Show
De tidligere forestillinger fik stjerner frem i øjnene på både anmeldere og publikum.
Vi glæder os til at gentage succes'en når Zirkus Nemo opfører et helt unikt Galla Show i vinteren 2008.
Publikum kan glæde sig til et gensyn med kendte figurer fra tidligere shows, kombineret med nye artistnumre fra hele verden. Showet bliver musikalsk bakket op af Zirkus Nemos faste husorkester under ledelse af kapelmester Frans Bak.
"Som altid, når man har med stor kunst at gøre, er det svært at beskrive med få ord. Forsøg blot selv at forklare eksempelvis Eiffeltårnet med få ord: Et virkelig højt tårn i jern som står nede i Paris - og man kan for et beskedent beløb få lov til at gå op i det - nej vel? Eller måske Beethovens 5. symfoni: Noget rigtig, rigtig kønt musik, hvor der både er noget, der går hurtigt, og noget andet, der går langsomt. Og mange fede passager med klaver".
Læs mere på www.ZirkusNemo.dk
Om Søren Østergaard:
Søren Østergaard er komiker, instruktør og cirkusdirektør i en og samme person. Søren Østergaard folder sig ud på sin velkendte facon, hvor den gakkede, skæve humor har en fremtrædende plads. Sørens hjerte banker før, nu og for altid for det poetiske - dog uden at humoren nogensinde går tabt.
Han har været aktuel i teater- og underholdningsbranchen i mere end 25 år med stadig voksende succes, og har samtidig formået at medvirke i et utal af spille- og reklamefilm. Han har gennem de senere år markeret sig stærkt på underholdningsfronten med blandt andet 'Jensen & Østergaard', 'Hatten Rundt' og 'Zirkus Nemo'. Søren Østergaard har slået sit navn fast i Danmark som en af landets største komikere.
Billetprisen for denne forestilling er 385 kr.
Med venlig hilsen Kulturhuset Pavillonen Kærvej 11, 8500 Grenaa www.pavillonen.dk |