Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Den ultimative familietest for Kangoo

Den nye Renault Kangoo er en stor familiebil med masser af plads, praktiske aflæggerrum og fleksible indretningsmuligheder.


Familien Simpson forlader i en ny reklamekampagne tegneserieuniverset for at teste den nye Renault Kangoo’s evner.
I en ny kampagne forlader den vanvittige familie Simpsons tegnefilmen for at teste om Kangoo lever op til den mildest talt dysfunktionelle families behov.
Nogle benytter kendte sportsstjerner til at kaste glans over deres biler, andre får skuespillere til at posere. Hos Renault har man valgt en anden strategi. Den yderst dysfunktionelle familie Simpson, der forhåbentlig ikke fungerer som rollemodel for nogen familie i verden, er udset til at kaste glans over den nye Renault Kangoo. I en original og humoristisk kampagne hiver Renault familien Simpson ud af deres tegneserieunivers og sender Homer, Marge, Bart, Lisa, Maggie og bedstefar Abraham Simpson ud af Springfield, og ind i den virkelige verden i den nye Renault Kangoo. Formålet er at teste den under alle mulige og umulige forhold. Kampagnen er en humoristisk og anderledes måde at promovere en ny bil på, og er resultatet af en samarbejdsaftale mellem filmselskabet 20th Century Fox og Renault. Kampagnens budskab er: Renault Kangoo er den ultimative familiebil, der kan klare alt, selv den ultimative »skæve« familien Simpsons.
Kampagnen kommer til Danmark i forbindelse med lanceringen af den nye Renault Kangoo, der introduceres som både person- og varebil i begyndelsen af maj.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam