En sjældent anvendt paragraf i straffeloven var i fokus, da en domsmandsret i Randers behandlede en straffesag mod en 50-årig mand fra Trustrup. Han var tiltalt for åger ved at have udnyttet en 80-årig genbos manglende indsigt og letsind, hvorved han skulle have snydt pensionisten og fået et udbytte på ca. 55.000 kr.
Af Mogens Q. Sloth
For anklagemyndigheden faldt sagen imidlertid med et brag i retten. Den tiltalte nægtede sig skyldig og sagde, han havde aftalt at afdrage det, han skyldte. Og da den 80-årige som vidne ikke kunne huske ret meget af, hvad der egentlig var sket, opgav anklageren sagen. Retten afsagde herefter frifindelsesdom.
Den 50-årige var anklaget for åger i perioden fra marts 2006 til februar 2007, idet varekøb, låntagning, telefonabonnementer og kontokort til i alt ca. 55.000 kr., som tiltalte modtog udbyttet af, blev foretaget i den 80-åriges navn uden, at tiltalte skulle yde vederlag herfor. Samtidig skulle han have bildt den 80-årige ind, at han efterfølgende ville betale ydelserne tilbage, men det skete ikke.
Sådan lød anklagen, som altså ikke kunne bevises i retten, og derfor skete der frifindelse.
Rengøringsdame blandede sig
Tiltalte forklarede, at den 80-årige tidligere var hans genbo i Trustrup, og de havde kendt hinanden i godt to år. Deres forhold var oprindelig fint indtil januar 2007, da den 80-åriges rengøringsdame begyndte at blande sig i tingene. Det var herefter, at politisagen opstod.
I 2005 brækkede den 80-årige hoftebenet, og tiltalte hjalp ham herefter med forskelligt, bl.a. madlavning. De havde i fællesskab oprettet et Acceptcard, og kortet blev efter fælles aftale brugt til indkøb. Oprindelig var kortet med en kredit på 5.000 kr., men i december 2006 blev det udvidet til 15.000 kr. De var sammen ude at benytte kortet. Tiltalte oplyste, at han har tilbagebetalt 2.400 kr. vedrørende dette kort, men havde ikke nogen kvittering herfor.
Nåede ikke afdrag, før de blev uvenner
Senere spurgte tiltalte den 80-årige, om han kunne få forhøjet et lån. Herefter købte tiltalte møbler for ca. 8.000 kr., men nåede ikke at afdrage på beløbet, fordi den 80-årige i begyndelsen af 2007 ikke længere ville tale med ham.
I december 2006 blev der købt en knallert til 11.000 kr. til tiltalte, og den 80-årige skrev under på lånedokumentet til banken. Det blev lavet på den måde, fordi tiltalte selv står i Ribers - registret for dårlige betalere. Tiltalte skulle afdrage med 325 kr. pr. måned, men nåede ikke at komme til at betale, fordi de blev uvenner. Ca. to uger efter solgte han knallerten for 7.500 kr., og han betalte da 2.500 kr. i afdrag. Vedrørende salget af knallerten indrykkede han en annonce i Grenaa Bladet. Han sagde, at han har betalt regningen for annoncen til bladet og har også kvitteringen. Men på forespørgsel oplyste han, at det godt kunne være, at han efter aftale med den 80-årige opgav dennes navn, og at regningen skulle sendes til den 80-årige.
Fra et byggemarked fik tiltalte effekter for ca. 4.000 kr., som blev betalt af den 80-årige. Tiltalte skulle tilbagebetale beløbet, men igen - han kunne ikke komme til at tale med pensionisten om det.
Betalte også hans telefonregning
De havde også haft et mellemværende om forskellige telefonabonnementer. Regningen på hans fastnettelefon blev betalt via den 80-åriges telefonregning. Der blev også oprettet et mobiltelefon-abonnement i den 80-åriges navn. Tiltalte sagde, at han ikke vidste, hvor meget der var ringet for på de nævnte telefoner, men fastholdt, at han løbende havde betalt afdrag til den 80-årige.
Alt i alt mente han, at han ikke havde udnyttet den 80-Ã¥rige.
Som vidne virkede den 80-årige usikker i retten og kunne ikke erindre ret meget om sagen. Han troede nok, at han fik oprettet et Acceptcard, men havde ikke selv brugt det. Han troede, tiltalte havde anvendt det, men kunne ikke sige det sikkert. Han mente, at tiltalte ikke havde betalt noget. Vedrørende møbelkøb sagde han, at det var tiltalte, der foretog selve købet. Møblerne var både en gave til tiltalte og noget, han skulle betale for.
Om knallertkøbet sagde den 80-årige, at han ikke havde lånt penge til det, og han kunne ikke huske noget om et brev fra banken. Når han fik papirer, han ikke selv kunne overskue, talte han som regel med sin advokat.
Alt i alt var den 80-åriges vidneudsagn så usammenhængende og præget af dårlig hukommelse, at anklageren opgav videre bevisførelse.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
05/05 2023