Fredag d. 11. og lørdag d. 12. april arrangerer Destination Djursland turistmesse i Kolind-hallen med fri entré for publikum.
På messen deltager en række af branchens store og mindre virksomheder, der medvirker med informationsstande og spændende aktiviteter og events. For eksempel kan man deltage i konkurrencer, smage pandekager, se på rigtige slanger eller overvære, hvordan en glasperle bliver til.
Og derudover kan man selvfølgelig forsyne sig med alle de brochurer, som virksomhederne også har med som en naturlig del af deres markedsføring.
På messen er de lokale turistbureauer også repræsenteret, og på deres stand kan publikum finde information om hele Djursland, om cykelruter, vandreruter og turguider m.m. Og man kan også få overblik over, hvad man som lokal beboer kan bruge turistbureauerne til: For eksempel fiskekort, danske og udenlandske campingpas, booking af sommerhuse, Billetnet og meget, meget mere.
For branchen, der efterhånden fylder ganske meget på Djursland, er turistmessen en kærkommen lejlighed til at komme i kontakt med sit nærområde og synliggøre sig mere over for den lokale befolkning. Både for at gøre opmærksom på de mange spændende tilbud og udflugtsmål og give folk, der måske har interesse i at søge job i oplevelsesindustrien, mulighed for at komme i direkte dialog med nogle af virksomhederne.
Forud for de publikumsvendte aktiviteter, der åbner fredag kl. 13, gennemfører arrangørerne et lukket fagligt arrangement med indlæg af blandt andre direktør Jens Hausted, Midtjysk Turisme. Desuden informerer direktør Flemming Rasmussen fra Destination Djursland om, hvad organisationen kan gøre for at servicere og rådgive de lokale virksomheder og projektleder Lene Lind, også Destination Djursland, fortæller om projekt helårsturisme.
– Netop projekt helÃ¥rsturisme, som vi fÃ¥r støtte til at gennemføre fra blandt andre VisitDenmark, er et godt eksempel pÃ¥ den udvikling, turistbranchen gennemgÃ¥r i disse Ã¥r pÃ¥ Djursland. Projektet skal analysere mulighederne for at udvide turistsæsonen og skabe større omsætning og flere arbejdspladser. Siden projektet gik i gang er Mols Bjerge blevet udnævnt som nationalpark, og det understreger kun det store potentiale, vi har pÃ¥ Djursland i forhold til at udvikle helÃ¥rsturismen, siger direktør Flemming Rasmussen.
DjursChallenge
På den lukkede del af messen medvirker også Adam Bindslev fra eVisionsgroup, der for første gang fortæller om DjursChallenge. Det er et digitalt uddannelsesværktøj til servicemedarbejdere i turistvirksomheder, hvor de opnår certifikat på, at de opfylder de krav, som mange af de vigtige lokale aktører stiller for at ansætte dem. DjursChallenge udspringer af projektet OMIN 2 (organisation og medarbejderudvikling i netværk), som er støttet af den europæiske socialfond.
Kilde: Grenaa Bladet
sof