Lørdag den 30. august kalder Dolmer Rideklub, Dolmer Bygade 11 i Grenaa, til en køb-salgs- og bytte-messe, hvor alle heste-interesserede er velkomne. Det handler i al sin enkelthed om at få ryddet op i skabet og i stalden hvad angår ens heste-udstyr.
Rideklubben opfordrer til, at man dykker ned i gemmerne, finder brugte, men salgbare udstyrs-ting frem, og derpå tager hele molevitten med til messe-dagen, hvor der lokkes med gratis stande.
Det er så meningen, at der skal foregå en masse købe-, salg- og bytte-aktivitet messe-deltagerne imellem. Og det er som nævnt gratis at være med.
Hvis man vil have en stand er tilmelding nødvendig på lonibas@hotmail.com - og senest den 29. august.
Kilde: Grenaa Bladet
sof